David Burns: psykiateren, der gav tankefejlene navne

Hvem er David Burns?

David D. Burns er en amerikansk psykiater, født i 1942. Han læste medicin på Stanford og blev uddannet i psykiatri ved University of Pennsylvania, hvor han var en af de tidlige elever hos Aaron Beck. Senere underviste han på Stanford University School of Medicine, hvor han i dag er adjungeret professor emeritus.

Han er bedst kendt for at skrive om KAT til almindelige læsere. Hans første bog for et bredt publikum, Feeling Good, udkom i 1980. The Feeling Good Handbook fulgte i 1989 og When Panic Attacks, om angst, i 2006.

Hvad er hans ti tankefejl?

Beck havde beskrevet de fejl, der går igen i automatiske tanker. Burns gjorde dem til en kort liste med navne fra hverdagen, så en læser kunne se på en tanke og sige, hvilket mønster den passer til. Med vores egne ord omfatter mønstrene på hans liste:

• at se tingene i sort og hvidt uden noget imellem (sort-hvid-tænkning)
• at gøre én dårlig hændelse til et mønster uden ende (overgeneralisering)
• at plukke den negative detalje ud og hænge fast i den (mentalt filter)
• at bortforklare det gode, som om det ikke tæller (afvise det positive)
• at drage forhastede konklusioner, enten om hvad andre tænker (tankelæsning) eller om fremtiden (spådom)
• at puste ting op eller gøre dem mindre (katastrofetænkning og bagatellisering)
• at tage en følelse som bevis (følelsesmæssig ræsonnering)
• »burde«- og »skal«-regler rettet mod dig selv eller andre (burde-tanker)
• at sætte en etiket på dig selv eller en anden i stedet for at beskrive, hvad der skete (stempling)
• at tage skylden for noget, der ikke kun var dit ansvar (personalisering)

Forskellige bøger deler og navngiver dem lidt forskelligt. ThinkGO bruger 13 tankefælder, som dækker det samme område, med enkelte mønstre opført hver for sig.

Hvorfor hjælper det at sætte navn på fejlen?

En hård tanke føles som en ligefrem beskrivelse af virkeligheden. Når du giver den et navn, kommer der lidt afstand mellem dig og den: »Det er tankelæsning. Jeg ved faktisk ikke, hvad hun tænkte.« Navnet får ikke tanken til at forsvinde, men det minder dig om, at det er et almindeligt mønster og ikke en kendsgerning om dig.

Burns var klar over, at navnet kun er første skridt. Det næste er at tjekke tanken: Hvad taler for den, hvad ville du sige til en ven, der tænkte sådan, og hvordan kan det siges mere nuanceret? Det er arbejdet i et tankeskema eller i øvelsen Dobbeltstandard.

Et gennemgået eksempel

Sig, at du holder et oplæg, der for det meste går godt, men du mister tråden én gang. På vej hjem lyder tanken: »Jeg dummede mig totalt. Alle kunne se, at jeg ikke ved, hvad jeg laver. Jeg skulle aldrig have sagt ja til det.«

Ser du på den med listen i hånden, rummer tanken flere fejl på én gang:

• »Dummede mig totalt« er sort-hvid-tænkning: én fejl gør hele oplægget til en fiasko.
• »Alle kunne se« er tankelæsning: du ved ikke, hvad de så eller tænkte.
• »Jeg ved ikke, hvad jeg laver« ligger tæt på stempling: en dom over dig som person ud fra ét øjeblik.
• »Jeg skulle aldrig have sagt ja« er en burde-tanke, rettet bagud.

Et mere nuanceret svar kunne være: »Jeg mistede tråden én gang og fandt den igen. Det meste gik, som jeg havde planlagt. Jeg kan ikke vide, hvad folk tænkte, og to af dem stillede spørgsmål, så de lyttede.«

Hvordan kan du selv prøve det?

1. Fang tanken. Når dit humør falder, så spørg: Hvad gik der lige gennem hovedet på mig? Skriv det ned ord for ord.
2. Vurder den. Hvor meget tror du på den, fra 0 til 100 %?
3. Sæt navn på fælderne. Én tanke passer tit til mere end én; det er normalt.
4. Svar på den. Skriv, hvad der er sandt, sådan som du ville sige det til en ven i din situation.
5. Vurder den igen. Pointen er ikke at nå 0 %, kun at se, om grebet løsner sig.

Du bliver bedre til at få øje på mønstrene, jo mere du øver dig. Mange opdager, at de har to eller tre favoritter, der dukker op igen og igen.

Er tankefejl et tegn på, at der er noget galt med dig?

Nej. Alle laver dem, især når de er trætte, stressede eller nede. De er genveje, hjernen tager for hurtigt at få mening i tingene, og for det meste gør de ikke megen skade. De betyder noget, når de bliver den primære måde, du ser dig selv eller en situation på, og når de holder et dårligt humør i gang. At få øje på en betyder ikke, at det var dumt af dig at tænke den; det betyder, at du har opdaget noget, du nu kan tjekke. Mange synes, det er nyttigt at notere de fælder, de fanger i løbet af en uge, for at se, hvilke der dukker op oftest.

Hvad er han ellers kendt for?

Burns har skrevet om måder at arbejde med tankerne på, når du først har fået øje på dem, fra at tjekke, hvad der taler for og imod, til at spørge, hvad du ville sige til en ven i samme situation. Senere udviklede han sin egen tilgang til klinikere, men hans tidlige bøger er stadig den vej, ad hvilken mange første gang møder KAT's idéer. To af dem bliver gennemgået nærmere her: Feeling Good og When Panic Attacks.

NHS beskriver det at omformulere uhensigtsmæssige tanker på samme måde: læg mærke til tanken, udfordr den, og find en mere afbalanceret tanke. ThinkGO har ingen forbindelse til Burns eller hans bøger; øvelserne bruger de samme KAT-teknikker, som han og Beck skrev om.